Medicin

Medicin

Medicin indeholder stoffer, som forebygger sygdom eller har en gavnlig virkning på sygdomme eller symptomer på sygdomme. Effekten opstår, fordi stofferne som regel indgår i en kemisk forbindelse med kroppen. Det vil sige, at al den medicin, du bruger, påvirker din krop på en eller anden måde. Formålet er selvfølgelig, at du får det bedre. Det kan dog også være, at du ingen virkning oplever. Måske får du oven i købet bivirkninger.

Afhængighed af medicin kan opstå ved visse præparater. Det gælder især visse typer beroligende medicin, sovemedicin og stærke smertestillende præparater.

Derfor er vi meget påpasselige med udskrivning af denne type medicin.

Medicinen kan være nødvendig og hensigtsmæssig, men ofte kun for en kortere periode eller ved sjælden brug.

Beroligende medicin, sovemedicin og stærke smertestillende præparater udskrives kun ved personligt fremmøde.

 

Brug evt følgende links til at finde oplysninger om medicin og dens dosering, virkninger og evt. bivirkninger:

min.medicin.dk

www.medicinmedfornuft.dk