Graviditet
Graviditet
Alle gravide i Danmark tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser for at graviditeten kan forløbe bedst muligt for mor og barn, og for at der kan fødes et rask barn til det forventede fødselstidspunkt.
Undersøgelserne hos lægen er gratis og indgår i et samspil med kontrol hos jordemoder og eventuelt svangreambulatorium på sygehuset.
Før graviditeten planlægges er det en god ide at få råd vedrørende helbredsspørgsmål i forbindelse med graviditeten, ligesom det anbefales, at man allerede 3 måneder før graviditeten og indtil 12 uger henne i graviditeten tager 1 tablet folsyre a 400 mikrogram dagligt.
Gravid?
– Test købt på apoteket til påvisning af graviditet er meget specifikke og pålidelige.
– Graviditetstest kan også udføres i klinikken ved aflevering af urinprøve.
Gravid:
– Kontakt os snarest med henblik på planlægning af graviditetsundersøgelserne. Undersøgelserne her i klinikken foregår i uge 7-9, uge 25 og uge 32.
– Husk altid vandrejournal og urinprøve (eller en fyldt blære) til svangerundersøgelserne
– Husk også at tage et dagligt tilskud på 400 mikrogram folsyre.
Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside med råd til gravide “Den bedste start”, du finder den på www.sst.dk
Nakkefoldskanning for gravide kan bookes på Min Sundhedsplatform – Login-side eller du kan bruge appen MinSP
Oplysning for gravide om risikovurdering og fosterdiagnostik – den undersøgelse du bliver tilbudt når du er gravid finder du på www.sst.dk
Bliv klogere på sundhed og sygdom: www.laegerformidler.dk/podcast/